top of page
thumbnail.png

Kirsten Hylleberg

Kærlighedens 5 sprog - Parforhold og penge

Hvornår føler du dig set og elsket?


Er du typen, der føler dig allermest elsket, når opvaskemaskinen er tømt, når du kommer hjem? Eller er det især et varmt kram, der får dig til at smelte? Eller måske når din partner eller din veninde siger noget kærligt til dig? Når du får en uventet gave? Eller når én, du holder af bruger god tid på dig, lytter og er nærværende?


Vi modtager alle kærlighed på forskellige måder og når vi kender vores foretrukne kærlighedssprog kan vi meget bedre fylde både vores egen kærlighedsbeholder op. Og give kærlighed i rigelige mængder til vores nære og kære. De fem sprog er: Tjenester, berøring, anerkendende ord, gaver og tid sammen.


Kirsten Hylleberg er uddannet indenfor Kærlighedens 5 sprog som hjertevejleder og hun har anvendt metoden med stor succes i både virksomheder og hos mange private kunder, som har oplevet bedre kommunikation og færre misforståelser. Kirsten har et særligt hjerte for at skabe en bedre kommunikation i vores nære relationer, hvor vi så nemt går galt af hinanden, hvis ikke vi kender hinandens kærlighedssprog. Og vi kan komme til at føle os afviste, usikre og værdiløse.

Til foredrag med Kirsten får du mange hverdagseksempler, som du helt sikkert kan nikke genkendende til og som hjælper dig med at lære ikke kun dit eget men også din partners eller din venindes kærlighedssprog at kende. Du vil få øje på, hvorfor I kan gå skævt af hinanden og hvordan I kan træne at møde hinanden i jeres forskellige kærlighedssprog.

Du får samtidig et humoristisk foredrag i øjenhøjde, hvor Kirsten med glimt i i øjet deler eksempler fra eget liv – også dér hvor det gik helt galt. Fx om dengang hun følte sig helt forkert og uvelkommen på første date og om alle de år, hvor hun har følt sig helt forkert og hvordan Kærlighedens 5 sprog hjalp hende at slippe den følelse, så hun i dag lever et liv, hvor hun er helt grundfæstet i følelsen af at være god nok.

På den baggrund har Kirsten i dag etableret sig som selvstændig hjertevejleder og pengementor. For det er to emner, der altid har ligget hendes hjerte nært: Kærlighed og penge. Derfor kan du også booke Kirsten til et foredrag om Parforhold og penge.


Om Kirsten


Kirsten har altid været optaget af det gode liv, kærlighed og penge har været vidt omkring – som kok, social- og sundhedsassistent, medarrangør af yogarejser til Indien og nu som selvstændig pengementor og hjertevejleder. Kirsten har en helt særlig evne til at skabe et
uhøjtideligt og kærligt rum, hvor vi griner af os selv og taler om det, vi ellers ikke taler om. Hun står samtidig på et solidt fagligt fundament indenfor såvel hjerte- og pengepsykologien som kognitive og neuropsykologiske metoder. Hun ved med andre ord, hvad der skal til at for at skabe nye vaner og nå nye mål.

Som hjertevejleder og pengementor er Kirsten aktiv på de sociale medier og har bl.a. deltaget i flere podcasts, bl.a. i Det store øjeblik om Parforhold og penge og om Kærlighedens 5 sprog i parforholdet og i iværksætterpodcasten Kan vil selv, vil selv? om Penges indflydelse på glæde, hos podcastekspert Niels Greve Sørensen. Hun er også blevet interview’et til forskellige skrevne medier om penge, bl.a. til ugebladet Hjemmet om, hvordan man kommer godt igennem den nuværende økonomiske krise.


Hvem er foredragene for:

Alle der gerne vil noget mere med kærligheden

For dig der gerne vil inspireres med Kærlighedens 5 sprog

For par der gerne vil forstå hinanden, både i kærlighed og penge

Forespørgsel på foredragsholder

Jomfrustien 27, 2 sal. 6100 Haderslev

+45 41 27 66 33

Tak for det indsendte!

bottom of page