Henning Frandsen

Historiker, foredragsholder og journalist

Om foredragsholderen

Henning Frandsen, f. 1953, er historiker, foredragsholder og journalist.

Siden september 2018 har han sideløbende med foredragsvirksomheden leveret journalistik til ugeavisen Folkebladet i Aarup.

Fra 2000 til 2018 var han fuldtidsjournalist hos Fyens Stiftstidende primært med base i Tommerup St. og Assens. I adskillige år var han tillige litteratur- og madanmelder.

Henning Frandsen stammer fra Aarhus, men flyttede sammen med kone og børn til Aarup på Fyn i 1997. Han læste historie ved Aarhus Universitet (B.A.), er uddannet voksenunderviser fra Odense Seminarium og har også en handelsmedhjælpereksamen i bagagen. Han har siden 1998 været en af mange frivillige tilknyttet Kulturhuset Industrien i Aarup.

Henning Frandsen afholder en bred vifte af foredrag

Læs mere nedenfor

Min farmor og de andre faldne kvinder

Synet på kvinder, som fødte uægte børn og samfundets sanktioner.

Foredraget ”Min farmor og de andre faldne kvinder” tager afsæt i den 23-årige Ane Marie Kristine Jacobine Sørensen – foredragsholderens farmor – som i 1904 fødte en sund og velskabt datter– uden at være og uden at blive gift med barnets far. Det var en stor skam, så hun overlod datteren til sine forældre, forlod Vendsyssel og slog sig ned i Aarhus, hvor hun mødte Søren Frandsen. De giftede sig, fik fem børn og levede et langt liv sammen uden, at Søren og de fem fællesbørn på noget tidspunkt fik at vide, at de havde en storesøster. I mere end 40 år tav – og løj hun– om sin datter overfor sine nærmeste.
Ikke desto mindre fik hun et godt liv.
Sådan gik det langt fra alle kvinder, som dengang fik børn uden for ægteskabet.
Foredraget handler bl.a. om de kvinder, der havnede på samfundets bund som foragtede enlige mødre, kaldet faldne kvinder. Nogle af dem fødte deres børn i det skjulte og slog dem måske oveni købet ihjel.
Senere blev det almindeligt at få fjernet fostret hos en kvaksalver. Også disse kvinder risikerede at komme i fængsel.
Men i 16-1700-tallet var det endnu værre. Dengang risikerede enlige kvinder, der fødte for tidligt eller aborterede, at blive halshugget og få hovedet sat på en stage.
Forholdene ændrede sig først for alvor et stykke inde i 1900-tallet takket være bl.a. modige og indignerede kvinders kamp, et nyt syn på kvinder og kvinders seksualitet, sexualoplysning og fri abort, samt at kvinder fik økonomisk mulighed for at klare sig som eneforsørgere. Og nok så væsentligt, at foragten for den enlige mor blev afløst af accept.

Deporteret til Livø og Sprogø

Da racehygiejnen foldede sig ud i Danmark i 1900-tallet

Fra 1911 til 1961 husede Livø i Limfjorden en øanstalt for såkaldt ”antisociale og kriminelle, åndssvage mænd”, og fra 1923 til 1961 risikerede ”sexuelt løsagtige åndssvage, unge piger og kvinder” at havne på Sprogø.
Forskelle i individers, racers og klassers evner skyldtes nedarvede faktorer, mente en række indflydelsesrige mænd med den socialdemokratiske minister K.K. Steincke i spidsen i tiden efter 1. verdenskrig. Og da middelklasseforældrene var skamløse nok til at føde færre børn, mens arbejder- og bondebefolkningen fortsat avlede mange børn, frygtede Steincke med flere, at Danmark ville blive oversvømmet af ”undermålere”, og ”minusindivider”, som man kaldte de uønskede mænd og kvinder.
Bekymringen gik også på en dalende kønsmoral og en øgning af antallet af kønssygdomme, hvor den seksuelt aktive kvinde blev anset som smittespreder.
Derfor skulle man forhindre disse grupper i at få børn via bl.a. (tvangs) kastration og sterilisation, i første omgang dog ved at internere dem på øerne Livø og Sprogø.
Foredraget dykker ned i udvalgte mænd og kvinders historie og navnlig om deres ophold på Livø og Sprogø og sætter det ind i en historisk ramme med omtale af bl.a. darwinisme, degenerationsteori, racehygiejne/arvehygiejne og medlidenhedsdrab.
OBS! Foredraget indeholder en række hidtil ikke offentliggjorte billeder, som foredragsholderen har fået stillet til rådighed af en kvinde, som voksede op på Livø – og hvis forældre og bedsteforældre arbejdede på Livø. Et scoop!

Banditter i habitter

Fokus er på storsvindlere, smuglere, plattenslagere og andre økonomiske forbrydere.

Alberti – landets netop afgåede justitsminister – meldte sig i 8.september 1908 for at have begået bedrageri for (i nutidskroner) mere end en milliard. I 1929 skød gullaschbaronen Harald Plum sig en kugle for panden. Han havde to gange gået ned med Transatlantisk Kompagni, som havde andel i, at Landmandsbanken kollapsede i 1922/23.
Foredraget handler også om de små fisk som Champagneskrædderen og Jens Asger Bech, der i 1891 tog fusen på flere københavnske ågerkarle.
En anden bandit er smuglerkongen Bent Ricardo, som nærmest blev en folkehelt.
Sidst men ikke mindst får de mange falske grever, der førte sig frem efter 1950, fyldig omtale, for om nogen har disse slyngler snydt og bedraget sig til millioner og atter millioner – ind i mellem til stor morskab for omverden.

Slyngler, sjovere og gravrøvere

Let Us Handle Everything

True Crime fra 1790-1930 - en svunden tid i Danmark
Politiets muligheder for at opklare forbrydelser begrænsede sig langt hen i 1800-tallet til afhøringer, efterlysningen og udlovning af dusører. Ydermere var politibetjentene ofte få, uduelige og fordrukne.
Politiets begrænsede muligheder er en rød tråd i sagen om ågerkarlen Snorre John, som åd bevismaterialet, men alligevel røg i spjældet.
I får også historien om morderen Balle Lars, som præsten spildte guds ord på.
Gravrøverne på Assistens Kirkegård på Nørrebro, der nær var blevet lynchet, og rovmorderen Anders Sjællænder, som dømtes til døden, men først i tredje forsøg fik kappet hovedet af, har fået plads i foredraget, ligesom ægtefolk, der kom rottegift i maden, som de serverede for deres partner.
Foredraget vil blive krydret med korte omtaler af politiets historie, lov og ret gennem tiderne og om, hvordan vi har straffet forbrydere.

Rovmordere, bankrøvere og gemene platugler

True Crime fra den danske underverden 1900-1970.

Kriminalpolitiets opklaringsarbejde undergik en revolution omkring 1900, hvor fingeraftryk, politihunde, fotos, skrivemaskiner og alarmeringsapparater blev almindelige, først mange år senere kom EDB og DNA-test til.
Så der skete meget i de ca. 70 år, som foredraget spænder over. I skal bl.a. høre om Olsenbandens overmænd, som slog til mod Handelsbanken og Tuborg.
Og om to mord, som ingen ville have hørt om, hvis ikke morderne havde kvajet sig. Om bombemanden fra Gladsaxe, der i flere måneder skræmte københavnerne fra liv og sans.
Om flugtkongen Lorentzen og det borende X samt seriemorderen, der slog til i Faaborg.
Foredraget vil blive krydret med korte omtaler af politiets historie, straffelovene og afstraffelse gennem tiderne, dvs. fra pisk og brændemærkning over gabestok til fængsel og samfundstjeneste.

Bander, bøller, røvere og stimænd i Danmark

Let Us Handle Everything

Fokus er på bandekriminalitet fra middelalderen frem til tiden efter besættelsen

Bettefanden var kun 145 cm høj, men bestemt en stor slyngel. Det samme var Lorentz Meyer og hans elskerinde Petronillen, der havde let til kniven og brændte børn på sit komfur. Alle tre grumme røvere fra Rold, som huserede i første halvdel af 1800-tallet.

Bandekriminalitet er på ingen måde en ny svøbe, og dette foredrag handler om bandekriminalitet fra middelalderen op til besættelsestiden 1940-45. I vil møde et broget persongalleri som Jens Langkniv, Thyra Boløkse, Dåse Marie, Lars Trold, Skrupskideren og Karen Spidsmus. Og i vil høre om bander som Vendslevrøverne, Handskemagerbanden, Dronninglund Banden, Boye-banden, Lersøbøllerne og ”Edderkoppen” Svend Aage Hasselstrøm, der løftede sig op på sortbørshandel og fraværet af politi i 1944-45 for at blive en sand mafiaboss, indtil en aviskampagne fik sat skub i optrevlingen af banden.

I vil også høre om tatere, stimænd, natmænd, rakkere og andre uærlige mennesker, som levede uden for lands lov og ret.

Banderne stjal og røvede, slog ihjel, satte ild på huse, terroriserede lokalbefolkningen, smuglede og styrede prostitutionen. Sådan som vore dages bander gør. Men der er også forskelle. Det vil I høre om, lige som I vil få en kort gennemgang af lov og ret gennem tiderne og politiets brogede historie.

Foredraget er krydre med et væld af billeder fra de skumle, gamle dage.

Syremordet og skibssabotagen

Om illegal kommunistisk virksomhed i Danmark i mellemkrigstiden.

Efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933 blev København hjemsted for to sovjetkommunistiske illegale undergrundsvirksomheder samt for en række kommunister fra bl.a. Estland, som følte jorden brænde under dem.
De danske kommunister udførte – alene eller sammen med udenlandske kommunister – skibssabotage, efterretningsopgaver, indsmugling af propaganda og penge til kommunistpartier verden over samt indsejling af våben og ammunition til den spanske regering under ”Den Spanske Borgerkrig”.
1936 fik den estiske koloni i København ordre fra Moskva om at likvidere landsmanden Johannes Eltermann, som angiveligt var forræder. Det skete i et sommerhus på Amager, hvor liget bagefter blev parteret og lagt i syrebad. Det kunne have været den perfekte forbrydelse, men sådan gik det ikke………………….

Bliv klogere på de danske højtider og festdage

We Do It Right

Få historien om valentinsdag, kyndelmisse, mikkelsdag, valborgblus, mors dag, fars dag, bededag og mange flere
Der er ikke nyt, når regeringer, tænketanke og andre meningsdannere vil have os danskere til at arbejde mere og længere. 1770 hed det ikke pensionsreform, men helligdagsreduktion. Med et pennestrøg fjernede Chr. VII 11 ud af 22 helligdage. Den historie og den om storebededag fra 1686, som havde samme effekt, handler foredraget om.
Men også om Mors Dag, som vi herhjemme kan takke ”Fars dreng” for. Og om, hvorfor der kom nikål, skidenæg og grød på påskebordet. Og om æggets helt særlige rolle i påsken. Og om fastelavn, hvor danskerne længe slog levende katte af tønden og på hesteryk skulle rykke hovedet af en ophængt, levende gås. Og om heksen, som først sent fik plads på sankthansbålet. Om julen, hvor øldrikning og dans om juletræet stort set er de eneste originale danske juleskikke.
Kristendommens betydning for vores højtider, fester og traditioner kan ikke overvurderes, men det er også helt nødvendigt at inddrage den førkristne folketro, fra dengang verden var fuld af magi. Og så har blomstergartnerne og Coca Cola så sandelig også spillet en rolle.
Centralt i foredraget er også, at mennesket både er et religiøst og et legende væsen, altså homo religiosus og homo ludens.
Foredraget er i øvrigt et mix af historiske facts, anekdoter, billeder og tegninger vist på powerpoint.

Den nye kristne familiejul

Let Us Handle Everything

Og lidt om den gamle hedenske

De gamle nordboer drak jul til Frej og Odins ære – og det gjorde de i januar ved midvintertid.

Senere fik julen karakter af karneval præget af druk og vold, og det fik kongemagten til at reagere.

Skiftende konger – bakket op af fromme kristne – greb i 16-1700-tallet flere gange ind over for de populære julestuer, som havde det med at udarte til sviregilder med erotiske eskapader og fråseri.

I begyndelsen af 1800-tallet blev grunden lagt til den kristne danske familiejul med god mad, dans om juletræet og gavegiveri som det centrale.

Kunstnerne tog julen til sig og begyndte at tegne julenisser, skrive juleeventyr, julesange og julesalmer. Industrivirksomheder så julen som en chance til at masseproducere julegaver, julekalendere, julepynt, juleøl og julesnaps.

Og vi tog juleskikke fra Sverige, USA, Tyskland og England til os og glemte helt, at det er importvarer. Men det husker Frandsen.

Forespørgsel på foredragsholder

Jomfrustien 27, 2 sal. 6100 Haderslev

hejsa@karina-jensen.dk

+45 41 27 66 33