top of page

Anine Thomsen

Cafédrømme

Om at gå fra iværksætterdrøm til virkelighed og åbne sin egen cafe – med alt hvad det indebærer…

Anine Thomsen er forfatter til bogen Cafedrømme som også er omdrejningspunktet i hendes foredrag. Her giver hun et ærligt og åbent indblik i hvordan hun oplevede livet som passioneret ung iværksætter og cafeejer. Hun deler rundhåndet ud af de erfaringer hun har fået med sig - om hvordan det er at holde gejsten i opstartsfasen, få succes, blive mor, gå på r*ven og om at komme videre.
Foredraget byder også på historier som ikke er bragt i bogen, bl.a. om: ”Den fake gravide kvinde”, ”Den fulde mand fra Skat” og om mus-samtalen ”Hvordan synes du selv det går”.



Om Anine Thomsen:

Anine har over tyve års erfaring fra restaurationsbranchen hvor hun startede som 17-årig med at arbejde på en pub i London. Senere flyttede hun til København og arbejdede på forskellige cafeer, efterfulgt af et job som bartender på Oslobåden. I 1998 åbnede hun sin egen cafe på Nørrebro i København. Det blev til otte udfordrende, lærerige, og skønne år som cafeejer hvor hun lykkedes med at skabe en populær og velbesøgt cafe.  I 2006 solgte hun cafeen, hun blev også mor og forpagtede en ny cafe hvor der var plads til større ambitioner og armbevægelser – det blev dog til en mavepuster og den nye cafedrøm brast.

Anine måtte sige farvel til livet som cafeejer. I stedet arbejdede hun bl.a. som skribent, teaterleder og senest publikumschef på et kunstmuseum. Hun har sideløbende taget en masteruddannelse i oplevelsesledelse, uddannet sig til coach og læser nu til markedsføringsøkonom. Anine har igen fået mod på at starte sin egen virksomhed – at gøre en ny iværksætterdrøm til virkelighed. Drømmen handler om at hun gerne vil inspirere, udfordre og hjælpe virksomhedsejere indenfor restaurationsbranchen med at skabe gode og sunde virksomheder som har fokus på kundeoplevelsen – det vil hun gøre med bøger, foredrag og coaching.

Emne: #branchespecifikt #iværksætter #forfatter #resturationsbranchen 

🌍 Bosiddende på Sjælland. 

Anine_Thomsen_Cafedrømme.jpg

Forespørgsel på foredragsholder

Jomfrustien 27, 2 sal. 6100 Haderslev

+45 41 27 66 33

Tak for det indsendte!

bottom of page